Jeppe Curth
|
Fodboldspiller, iværksætter og foredragsholder

Spillerforeningen

Spillerforeningen er en interesseorganisation og fagforeningen for fodboldspillere på eliteplan i Danmark samt danske fodboldspillere i udlandet. 

Foreningen blev stiftet i 1977 og er blandt de mest udviklede spillerforeninger i Europa. 

Virkeligheden for langt størstedelen af de danske fodboldspillere er, at det er nød­vendigt hele tiden at overveje forhold som pension, forsikringer og videreuddannelse for at kunne klare sig, når støvlerne bliver sat på hylden for sidste gang. Desuden er antallet af skader og utidige karrierestop meget højt blandt fodboldspillere, hvis kar­rierer ofte ender før de 30 år. 

Derfor har Spillerforeningen sat pensions­ordninger, forsikring, uddannelse og en række andre vigtige forhold i system, så alle fodboldspillere kan få en effektiv hjælp, når det mest gælder. 

Alle Spillerforeningens medarbejdere er dedikeret til at arbejde for at forbedre arbejdsvilkårene for fodboldspillere i Danmark og kæmper en benhård kamp for at nå målet. 

Spillerforeningens arbejdsområder dækker over alt fra kollektive overenskomstfor­handlinger med Divisionsforeningen til klubbesøg og rådgivning af enkelte spillere om fx forsikring, skat og skader. 

Som medlem af Spillerforeningen er du med til at sikre, at der findes en solid front­kæmper, som slås for bedre forhold for alle danske fodboldspillere. Spillerforeningens medlemmer kan altid se hinanden i øjnene, fordi medlemskabet er en stærk erklæring om solidaritet spillerne imellem. Ingen opgave er for lille eller for stor, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os omkring de spørgsmål, du måtte hav